Fra inspiration til forandring

Kompetence og faglig løft af professionelle mod negativ social kontrol

Fagprofessionelle mod Negativ Social Kontrol henvender sig til de fagpersoner, der står i første række – lærere, pædagoger og socialrådgivere. Det er dem, der i hverdagen møder børn, unge og familier, og ofte også dem, der først konfronteres med negativ social kontrol i dens skjulte og rutineprægede former.

Jeg tilbyder samarbejde med:

  • Kommuner – daginstitutioner og skoler, hvor indsatsen starter tidligt, og hvor pædagoger og lærere kan styrkes i at skabe trygge fællesskaber.

  • Uddannelsesinstitutioner – Professionshøjskoler/universiteter, der uddanner de faggrupper, som skal bære indsatsen videre i deres professionelle virke.

Disse fagprofessionelle spiller en afgørende rolle i overgangen fra æresdannelse til demokratisk dannelse. Derfor tilbyder jeg forløb, der giver indsigt, redskaber og handlekompetencer til at identificere, forstå og forebygge negativ social kontrol i praksis.

Strategisk sparring mod parallelsamfund og negativ social kontrol

Jeg tilbyder strategisk sparring og partnerskab til kommunalledelse og boligforeninger, der ønsker at styrke deres indsatser mod parallelsamfund, negativ social kontrol og social ulighed.

Med en solid akademisk baggrund og mere end 10 års erfaring fra integration, beskæftigelse og boligsocialt arbejde, bidrager jeg med:

  • Analyse og rådgivning: Identifikation af udfordringer i lokalområder og på tværs af institutioner.

  • Udvikling af strategier og indsatser: Helhedsorienterede løsninger, der involverer børn, unge, familier, civilsamfund og lokale aktører.

  • Kompetenceopbygning: Støtte til ledere og medarbejdere i at håndtere social kontrol og skabe inkluderende fællesskaber.

  • Brobygning: Facilitering af samarbejde mellem kommune, boligforening, uddannelsesinstitutioner og civilsamfund.

Målet er at understøtte en bæredygtig udvikling, hvor alle borgere kan tage del i fællesskabet – og hvor parallelsamfund brydes gennem stærke lokale fællesskaber, demokratisk dannelse og lige muligheder.

Foredrag og debat

Født – opvokset i Danmark – Men er lænket fast i fortidens mørke?

Jeg tilbyder foredrag, der sætter fokus på frihed, selvbestemmelse og de samfundsudfordringer, vi som fællesskab må adressere – herunder migration, integration, negativ social kontrol og æresrelateret dannelse.

Mine foredrag bygger på en unik kombination af:

  • Personlig erfaring: Jeg har selv levet i en kultur præget af negativ social kontrol og frigjort mig 100 %.

  • Faglig indsigt: Med en stærk akademisk baggrund og 10 års erfaring fra integrations- og velfærdsområdet.

  • Samfundsperspektiv: Jeg skaber sammenhæng mellem de store strukturer og menneskers konkrete hverdagsliv.

Uanset om jeg står på en international scene, i et nationalt debatforum eller i et lokalt fællesskab, er mit mål det samme: At inspirere, udfordre og give redskaber til forandring.

Alt jeg tilbyder, tilpasses den kontekst og det publikum, jeg møder. Jeg tror ikke på one size fits all – jeg skaber løsninger, oplevelser og indsatser, der er målrettet netop jeres behov.

Vil du vide mere om min faglighed og kvalifikationer?

Få indsigt i mine forudsætninger for at hjælpe jer...

Klik her

TED Talk

Change the game and transform the future

Hvordan kan vi bruge vores mentale evner som fantasi og intuition til at skabe sunde mentale forandringer og transformere vores fremtid, uanset vores omgivelser?

Podcast

Sprogets Magt

 Podcasten stiller skarpt på sprogets påvirkning af hvordan vi opfatter samfundet, og hvilke konsekvenser disse opfattelser medfører. Sammen med forskere og praktikere undersøger vi hvordan sprogets magt, og de fortællinger det skaber, former vores opfattelse af verden, og hvordan dette påvirker samfundet og ikke mindst udsatte boligområder.

“Vi har også haft stor glæde af at have sparring med Barikan i forhold til et aktuelt dilemma, hvor vi oplevede modstand fra nogle muslimske familier i forhold til børnehavens arbejde omkring ”diversitet og mangfoldighed”. Barikan kunne forstyrre os på en måde, så vi fik lysten og modet til at få taget de vigtige samtaler med de pågældende forældre. Samtaler som gjorde, at de igen kunne være trygge ved at deres børn også kunne være med, uden at de oplevede, at vi modarbejdede deres kultur.

 Den indsigt vi har fået, gør at vi føler os mere sikre i samarbejdet med familierne. Dette på en måde, hvor respekten fortsat er væsentlig samtidig med, at vi skal turde stå fast på vores værdier omkring demokrati og ligestilling.”

Tine Salomonsen
Leder, Børnehuset Løvbakken

“Barikans foredrag “Luderen i spejlet” er et stærkt, ærligt, respektfuldt og poetisk foredrag om retten til at være en fri kvinde. 

Jeg fik en større forståelse for, hvordan negativ social kontrol kan præge menneskers liv, og hvor vigtigt det er at skabe rum for ærlige fortællinger som Barikans. Foredraget har skærpet min opmærksomhed på de mekanismer, der kan begrænse især unge kvinders frihed. Det har inspireret mig til at tænke mere over, hvordan jeg i mit arbejde og i omgang med andre kan være med til at støtte dem, der kæmper for retten til at leve frit og autentisk – uanset baggrund.”

Karen S. Nielsen
Netværkskoordinator, Aalborg Kommune

“Jeg meget taknemmelig for oplevelsen. Det var et vigtigt og meningsfuldt rum, som både jeg og vi i CFV ønsker at støtte op om fremadrettet. Det er i sådanne rum, vi ikke kun deler erfaringer, men også bliver mindet om, hvor dybt strukturelle og gennemgribende de mønstre, vi arbejder med, faktisk er.

Tak for at dele din unikke erfaring og for at åbne et rum, der både rummede refleksion, forbundethed og systemkritik. Det stod for mig meget klart, at det, du adresserer, ikke kun er personligt – det er strukturelt. Og derfor er det så afgørende, at vi bliver ved med at tale højt, skabe forbindelser og bygge alliancer.”

Cecilie Kramer
Sekretariatsleder, CFV Nord

Speak up!

Artikler & Debatindlæg

Forandring sker – når blot én tør bryde stilheden. 

I mine artikler og debatindlæg sætter jeg ord på den sociale kontrol, som alt for mange lever under, men som alt for sjældent bliver talt højt om.
Ved at bryde tavsheden åbner vi døren til forståelse, dialog og den forandring, der kan skabe mere frihed og lighed for alle.